Sengelinned og håndklæder
Der er dyner og puder i feriehuset, men husk at medbringe sengelinned og håndklæder. Når I booker et ophold, kan I leje linnedpakker for 99 kr. og slippe for vasketøj. En linnedpakke indeholder et lille håndklæde, badehåndklæde, pudebetræk, dynebetræk og lagen. Husk også, at juniorsengetøj til tremmeseng kan lejes.
Medbring
I skal medbringe toiletpapir, skraldeposer til restaffald og håndsæbe, samt rengøringsmidler mm. til den daglige rengøring: opvasketabs, opvaskemiddel, skuresvampe, køkkenrulle, viskestykker, gulv- og karklude.
Inventarliste
Der findes en inventarliste i alle feriehuse.
Kaffe og te
Der er kaffemaskine og elkedel i feriehuset. Kaffefiltre og tebreve kan medbringes eller købes i Menu Supermarkedet i Søndervig.
Hund
De firbenede er velkomne i de fleste af vores feriehuse, men der findes også husdyrfrie feriehuse, hvor der ikke må være husdyr. Husk derfor at meddele, hvis I tager jeres hund med på ferien. Det skal ske senest 15 dage før jeres ankomst.
Spis i feriehuset
I kan nyde et veltilberedt måltid i jeres feriehus, som alle har veludstyrede køkkener.
Grill
Der forefindes ikke grill i feriehuset, men I er meget velkomne til at medbringe jeres egen hjemmefra.
Udendørsarealer
Medbring robust fodtøj, da området omkring feriehusene er under etablering.